info@snaps-opskrifter.dk

Valnød snaps

Valnød snaps

Valnød snaps er en af de mere kendte og populære snapse for kryddersnaps magere. Det er også en snaps som deler vandene på flere punkter i processen. Trods dette, er den en nem snaps at lave, med massere smag!

kryddersnaps med valnødder er en kæmpe klassikker indenfor kryddersnaps, og med god grund. Hvis du har et, eller bor tæt på et valnødtræ, så er de nemme at plukke fra træet; og du skal ikke bruge særlig mange af dem. Essensen du laver giver mulighed for at lave mange flasker, faktisk kan du lave op til 10 flasker snaps på en flaske essens; Du kan også lave færre flasker, og med en masse smag. Det er en meget universal snaps som er god alle tider på døgnet, og det meste af året.

Ingredienser

  • 6-8 grønne valnødder
  • 1 flaske snaps/ vodka

Trække tid: mindst 6 mdr. – 1 år

Plukke periode

Valnød snaps skal laves når sommeren er på sit varmeste. Slut juli/ start august.
Gøres det for tidligt er nødden ikke udviklet nok, og vil ikke give noget smag. Hvorimod hvis det gøres for sent, er nødden begyndt at danne skal, og så kan den være svær at skære over.

Fremgangsmåde

  • Pluk valnødderne mens de er grønne.
  • Tag hansker på (!)
  • Skær valnødderne ud i både eller mindre stykker.
  • Hæld den hakkede nød i et glas og hæld snaps eller vodka over.
  • Ryst glasset en gang om dagen den første uge.
  • Lad noget ilt komme ned til valnødderne en gang om ugen.
    • Fortsæt denne proces i mindst 3 – 6 mdr.
  • Filtrere snapsen gennem et viskestykke eller andet klæde.
  • Når det er filtreret én gang skal det filtres igen gennem et kaffefilter.
  • Lad nu den filtrerede valnød snaps stå mørkt i 3 – 6 mdr. mere.
  • Nu kan den fortyndes 1:10, eller efter smag.

Du kan finde andre af de klassiske snapse her

Hvor kan snapsen fejle?

Valnød snaps er en meget nem snaps at lave. Den kræver dog god tålmodighed. Hvis snapsen ikke får nok lagering tid med valnødderne i, bliver den ikke stærk nok til at kunne bruges som essens.

Smager du valnød snaps til lige efter filtreringen, vil du også kunne opleve af den smager af ingen ting, eller lidt forkert. Det er derfor vigtigt at lade den stå og trække, efter nødderne er siet fra.

Hvornår kan snapsen nydes?

Valnød snaps er dejlig hele døgnet og hele året. Selv drikker jeg den helst til morgenmaden, da den går fantastisk med de sorte birkes på rundstykker.

Snapsen nydes også rigtig godt sammen med en øl, gerne mørk. De to mørke drikke går rigtig godt hånd i hånd en kold efterårs eller vinter aften. Nogle ølbryggerier har faktisk lavet øl med valnød i.

Flere lignende