info@snaps-opskrifter.dk

Porse rakler

Porse rakler er en af de første snapse på året som du kan lave. Raklerne kan være klar allerede i marts måned, alt efter vinteren. Du kan altid teste om de er klar til at blive plukket, ved at tage én og nuller den mellem to fingre. Hvis der kommer en mild duft af porse, er de klar til at blive plukket.

Det godt ved porse raklerne frem for bladene er at de ikke har noget at samle meget duft og smag til sig endnu. Porse blade er typisk meget potent i deres smag og duft, hvilken kan være for meget for nogle personer. Derfor er raklerne perfekte, hvis du vil have en mild og velsmagende snap tidligt på året. Påsken står lige for døren, og porse smagen går godt sammen med æggemader.

Ingredienser

  • 1 dl porse rakler
  • 1 flaske snaps/ vodka

Trække tid: 1 måned
Lad den gerne trække længere da smagen da vil blive mere kraftig

Fremgangsmåde

  • Raklerne pilles af grenene.
  • Fjern evt. blade eller grenrester.
  • Skyl raklerne let under koldt vand, og lad tøre.
  • Læg raklerne i et glas og overhæld med en flaske klar snaps/ vodka
  • Lad nu blandingen stå i cirka 30 dage, og filtere herefter gennem et kaffefilter.

Du kan finde andre Påske snapse her

Sådan finder du porse

Porsen er også kendt som mose-porse, da den typisk vokser i mose områder. Det er ikke alle steder i Danmark den er at finde; Fx vokser den ikke vildt på fyn og øerne. Den er mest koncentreret langs vestkysten i jylland, hvor den er meget udbredt i højmoserne 200-500 meter fra vandet. Planten er ikke stor og kan derfor være til at overse, så kig ned langs stiger. Porse planten vokser gerne med mange buske tæt ved hinanden.
Snapseatlas.dk er en god side til at se om der er porse planter nær dig

Flere lignende